OM FAXE BOLIGSELSKAB

Faxe Boligselskab, Torvegården er beliggende midt i Faxe Centrum, tæt på indkøbsmuligheder. Boligerne er alle indrettet lyst og venligt, og der er elevator og vaskeri. Til hver lejlighed hører et kælderrum, og der er gode parkeringsforhold samt cykelskur. Der skal i forbindelse med indgåelse betales et indskud.

Faxe (tidl. stavet Fakse) er en Stationsby på Sydsjælland med ca. 4.000 indbyggere. Øst for byen ligger Faxe Kalkbrud og nord for byen ligger Galgebakken. Efter sammenlægningen med Haslev og Rønnede kommuner til den større Faxe Kommune i 2007, antog man igen stavemåden “Faxe”. Byen hører til Faxe Sogn som ligger i Region Sjælland.